Psykolog Dorthe Bredesen


Dorthe Bredesen (f.1961)

Cand.psych. (1988)

Autoriseret af Psykolognævnet

Specialist i psykoterapi og supervisorgodkendt.

Medlem af Dansk Psykologforening og arbejder efter deres regler om etik og tavshedspligt.


Baggrund

Uddannet i 1988. Har siden da arbejdet med børn, unge og familier. Aktuel ansat på Center for hjerneskade – Børneneuroafdelingen, hvor jeg primært laver børneneuropsykologiske undersøgelser.

Har en længerevarende terapeutisk efteruddannelse i eksistentialistisk psykoterapi. Jeg har løbende videreuddannet mig og bruger flere tilgange til den terapeutiske proces. Årsagerne til psykiske vanskeligheder og følelsen af magtesløshed – og behovet for hjælp til at komme videre – er individuelle og forskellige. Det er således ikke nødvendigvis dem der har de alvorligste vanskeligheder der søger hjælp – men måske mere et udtryk for at tage sig selv og sine vanskeligheder alvorligt.

Hvordan jeg arbejder

Jeg arbejder terapeutisk med kortere forløb. Udgangspunktet er gennem et grundigt interview at afklare og afgrænse den problematik, det giver mening at arbejde med. Herefter finder vi sammen frem til en måde at anskue og forsøge at løse problemet.

Den terapeutiske proces bygger på et tillidsforhold mellem klient og terapeut – relationen mellem dem. Det er derfor vigtigt løbende at evaluere forløbet og sikre, at der er fokus på det der er vigtigt for klienten.

Terapi

Terapi er mange ting – det kan være støttende samtaler i forbindelse med at komme igennem eller bearbejde et svært forløb. Terapi kan være indsigtsgivende med henblik på at forstå egne reaktioner og her igennem blive i stand til at handle på en ny måde.

Hvad der hjælper én person, er ikke altid det der hjælper en anden – derfor tager jeg udgangspunkt i den enkelte person og det problem, der præsenteres. Samtalerne kan være individuelle, sammen med familien eller par samtaler- eller måske en kombination.

Udgangspunktet er korte afgrænsede forløb – ofte med en opfølgende samtale efter et par måneder. Forløb kan være intensive i perioder – holde pause – og genoptages. I forhold til samtaler med børn vil der efter aftale med barnet gives en tilbagemelding til forældrene om forløbet.

Særlig erfaring med:

  • Familieproblematikker – uenighed om opdragelse, grænsesætning eller særlige problemstillinger.
  • Samtaler med børn og unge
  • Identitetsproblemer
  • Livskriser
  • Angst og tvangstanker
  • Sorg og krise
  • Særlig viden om den psykologiske forståelse af stammen – både i forhold til børn, unge og voksne.
  • Særlig viden om adoption (suppleant i Adoptionsnævnet)
3 maj, 2015 no comments
Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

_MG_9798_farve
Information

Praksis på Østerbro

Ring 2990 0878 eller send en mail for tidsbestilling dorthe.bredesen@gmail.com

Afbud meldes senest kl 16 dagen før ellers faktureres konsultationen.

Priser

Følger Psykologforeningens takster:

1.samtale (60 min): 1050 kr.

Herefter ( 50 min): 900 kr.

Familier og par (90 min): 1500 kr.

Der kan betales kontant, med Mobilepay eller ved bankoverførsel.